Musso EV tager et stort skridt frem i pickup-segmentet. Den fuldelektriske lifestyle-pickup får nu en forhøjet trailervægt på hele 2.300 kg på alle modeller med AWD – en stigning fra tidligere 1.800 kg. Opgraderingen styrker Musso EV’s position som et af de mest kompetente elektriske alternativer på markedet til både arbejde og fritid.
Den øgede trailervægt gælder ikke kun nye biler. Er bilen leveret gennem en dansk KGM-forhandler, kan ejeren kontakte forhandleren, bestille et bilsyn og få foretaget en opvejning, så den tilladte trailervægt hæves fra 1.800 kg til 2.300 kg. Eksisterende kunder får dermed mulighed for yderligere 500 kg på anhængertrækket. Vogntogsvægten øges tilsvarende med 500 kg.
“Med en trailervægt på 2.300 kg styrker Musso EV sin relevans markant – især for erhvervskunder, hvor trækkapacitet ofte er et nøglekrav. Opgraderingen betyder, at endnu flere virksomheder nu kan vælge en elektrisk pickup uden at gå på kompromis med funktionalitet. Samtidig får private kunder, eksempelvis campister, endnu bedre muligheder,” siger Allan Hagelskjær, salgschef for KGM i Danmark.
Musso EV blev introduceret i Norden i 2025 som en fuldelektrisk pickup med firehjulstræk (AWD) og et 80 kWh batteri, udviklet til nordiske forhold. I Danmark markedsføres modellen også i en version med træk på to hjul.
Med kombinationen af nul lokale emissioner, høj trailerkapacitet, mulighed for firehjulstræk og en markedsførende batterigaranti på 10 år eller 1.000.000 km befæster Musso EV sin rolle som et attraktivt valg for kunder, der ønsker en moderne, elektrisk pickup uden at gå på kompromis med ydeevne, komfort og alsidighed.
For mere information om opvejning og tilgængelighed, kontakt venligst din lokale forhandler.
Om KGM
KGM (tidligere SsangYong) blev grundlagt i 1954 og er i dag Sydkoreas tredjestørste bilproducent. Virksomheden har mangeårig erfaring med firehjulstrukne køretøjer og er kendt for at kombinere robust design med innovativ teknologi og høj kvalitet. KGM ejes af KG Group, et koreansk industrikonglomerat med aktiviteter inden for blandt andet stål, energi, logistik, kemi og detailhandel.
Bilmærket har en bred distribution i Europa og resten af verden og er repræsenteret i 126 lande.
Om RSA
RSA er en nordeuropæisk bilimportør og officiel distributør af KGM i Norge, Sverige og Danmark. Som privatejet virksomhed med rødder tilbage til 1936 har RSA opbygget stærke brands på flere markeder. Mobilitet og transport har været omdrejningspunktet gennem alle virksomhedens faser.
RSA har hovedkontor i Drammen, Norge, samt veletablerede kontorer i Sverige, Danmark, Finland, Polen og Tyskland. RSA har opbygget et omfattende forhandlernetværk i Nordeuropa med mærkerne Suzuki, Isuzu, Maxus, KGM, BYD og JAC.